Forfatterbeskrivelse

Hanne Flarup Andersen

Hanne er født i 1956 og er opvokset på en landbrugsejendom i Sorring lidt vest for Silkeborg.

 

Hanne blev gift med Knud i 1975. De har tre voksne børn og fem børnebørn.

 

I 1979 flyttede de til Viborg, hvor Hanne læste HF og startede sin egen håndarbejdsbutik, som hun drev i fire år. Herefter var hun hjemmehjælper i et par år inden at hun startede på studiet som plejehjemsassistent. Hanne blev uddannet i 1990, men efter kort tids arbejde fik hun en arbejdsskade i ryggen, der fik hende til at sidde i kørestol et års tid. I samme periode tilstødte bidevævs-sygdommen SLE, og de følgende år var krykkerne altid med. Med en stærk vilje og med daglig hård træning på 1 til 1½ times vandring kæmper hun mod sygdommen.

 

Hanne har været med i Fodslaw i mere end 25 år, og her har de ugentlige træningsture sammen med de øvrige vandrere, været et frisk pust, som gav afveksling til de mange daglige ture alene. Weekendture og vandrerejser i udlandet med Fodslaw har også været en del af træningen. Uddannelsen som plejehjemsassistent bruger hun nu som sanitetshjælper på Fodslawrejser. Der har i de senere år også være vandre- og oplevelsesrejser til Chile, Australien, Rumænien og Argentina.

Hanne ha rnu været i Spanien 6 gange og gået på forskellige pilgrimsruter.

 

 

Hanne ved en af de flotte grøftekanter.

Knud Overgaard Andersen

 

Knud Overgaard Andersen er født i 1953 og er opvokset på en gård ved Galten midt mellem Silkeborg og Århus.

 

Knud blev gift med Hanne i 1975, og har nu 3 voksne børn og fem børnebørn. I 1979 flyttede de til Viborg, da Knud blev lærer på Landbrugsskolen.

 

Han arbejdede som ung ved landbruget, men blev som 19-årig opereret for en discos prolapsus og måtte forlade det praktiske landbrug. Efter syv år som lærer har han de sidste 25 år været bygningskonsulent i landbruget.

 

Han har i mange år været motionsløber og har bl.a. løbet tre maratonløb. En ny discos prolapsus i 2002 og efterfølgende rygoperation stoppede løbeturene, og det er nu blevet til vandreture sammen med Hanne på Fodslawturene. Vandreturene kan godt blive længere, og Hærvejsvandringen på 300 km fra Slesvig til Viborg er gennemført nogle gange samt fire stk 100 km ture på 24 timer er også prøvet. Der har i de senere år også været vandre- og oplevelsesrejser til Chile, Australien, Rumænien og Argentina.

 

I de seneste år har der også været en del organisationsarbejde i vandreforeningerne, hvor han nu er formand for Fodslaw Viborg.

 

Selv om det var en stor dag, da han gennemførte sit første maratonløb, så kan det ikke måle sig med den oplevelse, det har været, at gennemføre pilgrimsvandringen. Knud har nu været i Spanien 4 gang og gået forskellige pilgrimsruter. 

 

Knud slapper af før starten i St. Jean Pied de Port

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.08 | 15:30

Kære Hanne, Knud og Karen Håber alt vel på jeres "hotte" vandring. Har forgæves kigget efter nyt. Bedste hilsener Susanne (fra maj-camino ) Buen Caminant

...
28.08 | 15:27

håber alt er ok venter på nyt.

...
06.06 | 20:31

Hej Hanne og Knud
Tusind tak for svar.. Så er det vist ikke sølvruten jeg skal vælge helt alene lige nu, men synes den lyder smuk og interessant.
Kh Lone L.

...
05.06 | 10:30

Hej Lone
Sølvruten er ikke så godt afmærket som den franske rute. Der er længere mellem afmærkningerne og der er noget længere mellem herbergerne.
Hanne-Knud

...
Du kan lide denne side